Spørgsmål og svar

Her kan du finde spørgsmål og svar vedrørende Slots- og Ejendomsstyrelsens arbejde med at lovliggøre Christiania

1. Hvad menes der med en ’normalisering’ af Christiania?
2. Hvad er baggrunden for at lovliggøre Christiania?
3. Hvordan hænger lovliggørelsen af Christiania sammen med Christianias værdier?
4. Hvad skal Christiania gøre for, at en fremtidssikret løsning kan opnås?
5. Christianiaområdet er tidligere militært område. Hvorfor er det Finansministeriet og ikke Forsvarsministeriet, der har ansvaret for Christiania?
6. Hvad er Slots- og Ejendomsstyrelsens rolle i Christianiaprojektet?
7. Hvori består styrelsens arbejde konkret med Christiania?
8. Hvad er Christianias historiske og nutidige relevans?
9. Hvad vil være den ideelle fremtid for Christiania?
10. Hvem har været involveret i at finde en løsning for Christianias fremtidige organisations- og ejerformer? Og hvad har deres rolle været?
11. Hvorfor er det vigtigt at genoprette bygningerne? Hvilken type arbejde indebærer genopretningen? Kan beboerne blive boende imens genopretningen star på?
12. Hvilke bygninger drejer det dig om?
13. Er Christianias Udviklingsplan indarbejdet i lokalplanforslaget for Christianiaområdet?
14. Betyder genopretningen af volden, at staten vil fjerne selvbyggerhusene, træerne og buskene for at lave en park, der hylder Danmarks militærhistorie?
15. Hvorfor skal der fjernes huse på voldanlægget på Christiania?
16. Hvorfor er det vigtigt, at en løsning for Christiania er udgiftsneutral for staten?
17. Hvad koster Christiania for staten i dag og betaler christianitterne for at bo på Christiania?
18. Hvorfor gør politiet ikke noget ved hashboderne i Pusher Street?
19. Hvad er statens forventninger i forhold til den kollektive retssag Christiania har anlagt mod staten?
20. Vil staten forhandle med Christiania efter afgørelsen i retssagen?
21. Hvornår falder der dom i den kollektive retssag og i retssagerne der behandles i november?
22. Hvornår behandles de øvrige personlige retssager?
    
    

1. Hvad menes der med en ’normalisering’ af Christiania?

Det er mere retvisende at tale om en lovliggørelse af Christiania i stedet for en ’normalisering’. I den tidligere christianialov var Christiania undtaget følgende regler i lovgivningen: Lovgivning om fredning, om arealers anvendelse og om bygningers opførelse, indretning, anvendelse, ombygning, og nedrivning. Lovliggørelse af Christiania betyder ikke, at Christianiaområdet skal ensrettes med andre byområder. Folketingets mål for udviklingen af Christiania er, at området fortsat skal være et grønt og bilfrit kvarter i København, hvor der er plads til at leve på en anden måde, men inden for lovgivningens almindelige regler uden særlov, uden hashhandel, med huslejebetaling og åben botildeling, med opretning af bevaringsværdige bygninger og med opretning og sikring af fæstningsanlægget som et åbent og rekreativt området for christianitter, københavnere og den øvrige befolkning. Derfor er der tale om en lovliggørelse af Christiania og ikke en ’normalisering’ af Christiania.

2. Hvad er baggrunden for at lovliggøre Christiania?

Ifølge Christianiaudvalgets rapport er der flere grunde til at lovliggøre Christiania:

• Der er en stor ulovlig hashhandel på Christiania, der vurderes at have et stramt greb om Christianiaområdet. Hashhandlen skal væk fra området.
• En analyse af beboersammensætningen og sociale forhold på Christiania har tegnet et billede af en statisk beboergruppe med meget begrænset mobilitet. Kun ca. 1/3 af beboerne har tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsesniveauet er markant lavere end i resten af København, særligt for de yngre aldersgrupper. Der er klare tegn på, at de svageste ikke bliver stærkere – snarere tværtimod. Der er derfor behov for nye ejer- og organisationsformer og et vist nybyggeri for at bidrage med en ny dynamik, blandt andet via en ny beboersammensætning.
• Adgangen til at få en bolig eller etablere virksomhed på området er meget uigennemsigtig. Der er behov for at alle har lige muligheder, og at mulighederne er gennemsigtige.
• Med christianialoven fra 2004 blev alle love og regler genindført på Christianiaområdet. Der er behov for, at disse love også overholdes og håndhæves i praksis på Christianiaområdet.
• De bevaringsværdige bygninger vurderes at være væsentligt misligholdt og ødelagt i forhold til deres oprindelige udtryk. Der er derfor behov for at genoprette de bevaringsværdige bygninger.
• Fæstningsanlægget fremtræder i dag stærkt tilgroet med mange slidskader og destruktive fysiske indgreb samtidig med at stadig flere dele af voldanlægget ”privatiseres” med nybyggeri og indhegning. Der er derfor behov for at stoppe eroderingen og ”privatiseringen” af fæstningsanlægget.

Baggrunden for lovliggørelsen er, at Christianiaområdet skal være til gavn for alle borgere i København, samtidig med at det særegne ved Christiania bevares.

3. Hvordan hænger lovliggørelsen af Christiania sammen med Christianias værdier?

Christiania ønsker at bevare sine værdier, hvilket staten har forsøgt at tage hensyn til ved ikke at ensrette området med andre byområder i København. Dette fremgik af den aftale, som staten og Christianias forhandlingsgruppe indgik den 24. august 2007. Christiania sagde den 27. juni 2008 desværre nej til denne aftale.

Christiania ønsker udpræget grad af selvforvaltning og medbestemmelse, hvilket der i aftalen var mulighed for via en almen boligorganisation og oprettelsen af flere fonde, hvor Christiania skulle have flertal i bestyrelsen.

Med en almen boligorganisation som ejer af boligerne på Christiania, blev et andet ønske fra Christiania imødekommet, nemlig det at boligerne ikke skulle kunne kapitaliseres.

Christiania ønsker at bevare en social huslejeordning. I aftalen var der et særligt huslejetilskud til nuværende christianitter, så de kunne bevare en lav husleje, derudover var der mulighed for at få boligstøtte efter reglerne herom.

Christiania ønsker at bevare de sociale og kulturelle aktiviteter på området. Dette blev imødekommet ved at tilbyde en lavere leje til de sociale og kulturelle aktiviteter end til de erhvervsdrivende.

Christiania ønsker at området fortsat skal være et grønt og rekreativt areal for alle.
Dette ville staten bidrage til ved at gøre voldanlægget mere tilgængeligt og ved at fjerne den ”privatisering”, der er fundet sted ved nybyggeri og indhegning på voldområdet de senere år.

Den offentlige støtte til blandt andet genopretning af bygninger og huslejetilskud svarer til, at der gives en direkte eller indirekte støtte til Christiania på cirka 200- 300.000 kr. pr. christianit.

4. Hvad skal Christiania gøre for, at en fremtidssikret løsning kan opnås?

Christiania skal være indstillet på at indgå en aftale med staten, som er inden for rammerne af christianialoven fra 2004, og som indeholder mulighed for at Christiania kan bevare sit særpræg også efter en lovliggørelse.
Staten har strakt sig langt i arbejdet med at finde en løsning, der bevarede Christianias værdier inden for lovgivningens rammer, hvilket aftalen af 24. august 2007 er et eksempel på.

5. Christianiaområdet er tidligere militært område. Hvorfor er det Finansministeriet og ikke Forsvarsministeriet, der har ansvaret for Christiania?

 Det var historisk betinget, at Forsvarsministeriet som ejer af den tidligere Bådsmandsstræde Kaserne administrerede Christianiaområdet. Ændringen af christianialoven i juni 2004 betød en ny start i forhold til Christianiaområdet og nye rammer og retningslinjer for områdets udvikling. Gennemførelsen af denne udviklingsproces krævede en ny tilgang til den statslige administration af området. Med en placering af området i Finansministeriet og videre i Slots- og Ejendomsstyrelsen blev det muligt at trække på de kompetencer, styrelsen besidder inden for bl.a. bygningsvedligeholdelse og ejendomsforvaltning, herunder vedligeholdelse af fredede bygninger. Hertil kom, at der i Finansministeriet er en stor erfaring med håndtering af tværgående udviklingsopgaver.

6. Hvad er Slots- og Ejendomsstyrelsens rolle i Christianiaprojektet?

Med virkning fra den 15. juni 2004 blev ressortansvaret for statens ejerskab af Christianiaområdet overført fra forsvarsministeren til finansministeren. Ved bekendtgørelse 522 af 15. juni 2004 blev det fastsat, at statens ejerskab til Christianiaområdet skal varetages af Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Slots- og Ejendomsstyrelsens opgave er at varetage, forestå eller foranledige de i loven og bekendtgørelsen forudsatte opgaver, herunder at udarbejde et samlet beslutningsgrundlag for overgangen til nye organisations- og ejerformer.

7. Hvori består styrelsens arbejde konkret med Christiania?

Styrelsens arbejde med Christiania er koncentreret om to hovedområder:

1. At administrere området i henhold til christianialoven
2. At muliggøre en udvikling af Christianiaområdet som et bæredygtigt kvarter i København i overensstemmelse med den planlægning, der gennemføres for området.

At administrere Christianiaområdet efter christianialoven betyder blandt andet, at styrelsen udsteder og tilbagekalder brugstilladelser til bygninger og arealer for personer og virksomheder og træffer afgørelser om til- og ombygning og opstilling af genstande – fx hegn og campingvogne – på området.

At arbejde for en udvikling af området betyder, at styrelsen i dialog med Christiania forsøger at gennemføre en ændring af ejerskabet til bygninger og arealer på området. Elementer der tages højde for i arbejdet er, at området skal udvikles som et blandet bolig- og erhvervsområde, og at der skal ske en genopretning af de bevaringsværdige bygninger og det fredede voldanlæg.

8. Hvad er Christianias historiske og nutidige relevans?

Historisk relevans:

De bevarede volde på Christianshavn, som Christiania er en del af, er et unikt grønt bælte i København og er et rekreativt område med en vigtig historisk relevans. Christianshavns volde blev opført i 1600-tallet af Christiania IV. Voldene på Christiania er i dag i blandt nogle af verdens bedst bevarede forsvarsværker fra 1600 tallet. Derudover er der flere kasernebygninger fra 16-, 17- og 1800 tallet, der er fredede og bevaringsværdige.

Nutidig relevans:

I dag er Christiania et sted, hvor der er plads til at leve på en anden måde end i resten af Danmark. En væsentlig kvalitet på Christiania er den fysiske sammenblanding af bydelens mange forskelligartede funktioner. Der er i princippet ingen monokulturer, ingen rene bolig-, rekreative, eller erhvervsområder. Det giver en helt særlig stemning på gadeplan og liv mellem husene. Christiania fungerer i dag som åndehul og rekreativt område. Besøgende tiltrækkes af områdets differentierede grønne byrum. Der er variation i de grønne pladsers karakterer og kvaliteter.

9. Hvad vil være den ideelle fremtid for Christiania?

Det ideelle vil være, at christianialovens målsætning bliver opfyldt og området lovliggjort. Det betyder ikke, at Christianiaområdet skal ensrettes med andre byområder. Regeringens mål for udviklingen af Christiania er, at området fortsat skal være et grønt og bilfrit kvarter i København, og der skal være plads til at leve på en anden måde, men inden for lovgivningens almindelige regler uden særlov, uden hashhandel, med huslejebetaling og åben botildeling, med opretning af bevaringsværdige bygninger og med opretning og sikring af fæstningsanlægget som et åbent og rekreativt området for christianitter, københavnere og den øvrige befolkning.

10. Hvem har været involveret i at finde en løsning for Christianias fremtidige organisations- og ejerformer? Og hvad har deres rolle været?

Staten har, i arbejdet med at finde en model for Christianias fremtidige organisations- og ejerformer, primært været i dialog med Christianias Kontaktgruppe, der ifølge Christiania består af repræsentanter for hvert af de 14 områder på Christiania.

Christianias Kontaktgruppe har været bistået af Christianias advokat Knud Foldschack, der både er rådgiver for Christiania i forhandlingerne med staten og derudover fører den retssag, som Christiania har anlagt mod staten.

Da Christianiaområdet er en del af Københavns Kommune, og da der skal ske en udvikling af området, har Københavns Kommune været involveret i at udarbejde en lokalplan for området, der i så høj grad som muligt lever op til både Christianias og statens ønsker og kommunens krav til indhold.

Da det i christianialoven er forudsat, at der blandt andet skal bygges nye boliger på Christianiaområdet, har Christiania og staten været i dialog med Realdania, som på et tidspunkt var mulig køber af byggefelter og som bygherre for nybyggeriet. Realdanias medvirken var imidlertid betinget af en aftale mellem staten og Christiania. Der er endnu ikke indgået en aftale, og Realdania er derfor ikke involveret.

Derudover har administrationsselskabet KAB rådgivet Christiania om mulighederne og udformningen af en kommende boligorganisation på Christiania.

11. Hvorfor er det vigtigt at genoprette bygningerne? Hvilken type arbejde indebærer genopretningen? Kan beboerne blive boende imens genopretningen star på?

Genopretningen af statsejendommene omfatter tag, facade, brandsikring, flugtveje og sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold i øvrigt samt tekniske basisinstallationer.
Det omfatter for eksempel ikke nye køkkener og badeværelser.

Det er muligt for de fleste af beboerne at blive boende imens arbejdet står på, men for nogle vil der være behov for midlertidig genhusning.

12. Hvilke bygninger drejer det dig om?

Alle statens bygninger skal genoprettes, såfremt det er nødvendigt. Det drejer sig for eksempel om Fredens Ark, Løvehuset, Loppen og Multihuset mv.

13. Er Christianias Udviklingsplan indarbejdet i lokalplanforslaget for Christianiaområdet?

På baggrund af Christianias ønske er mange elementer fra Christianias udviklingsplan blevet indarbejdet i lokalplanforslaget f.eks. social ansvarlighed, miljø, trafik, mulighed for anvendelse af alternative materialer til opførelse af nybyggeri og ønsket om at bevare Christiania som et rekreativt område.
Hvad angår nybyggeri, er der ikke overensstemmelse mellem lokalplanforslaget og Christianias udviklingsplan. Det har været et krav fra staten, at der i lokalplanen muliggøres, at der opføres 24.000 etagemeter nybyggeri, hvilket er mere end, hvad Christianias udviklingsplan lægger op til.

14. Betyder genopretningen af volden, at staten vil fjerne selvbyggerhusene, træerne og buskene for at lave en park, der hylder Danmarks militærhistorie?

Formålet med christianialoven fra 2004 er blandt andet at voldanlægget på Christiania skal reetableres som et samlet rekreativt, landskabeligt område under hensynstagen til fortidsmindets historiske udformning.
Det betyder, at der visse steder skal fjernes selvbyggerhuse, træer og buske, men ikke at det dermed skal laves om til en park, der hylder Danmarks militærhistorie.

15. Hvorfor skal der fjernes huse på voldanlægget på Christiania?

Da fæstningsanlægget er stærkt medtaget, er der behov for at sikre, at en yderligere nedslidning af voldanlægget ikke finder sted. Derudover skal fæstningsanlægget være et rekreativt grønt område for alle borgere, og med den privatisering og parcelhuslignende struktur, som voldanlægget flere steder er ved at få på grund af christianitternes byggeri, er der behov for at få fjernet nogle huse og få genoprettet volden, så nedslidningen stopper. Det tilsigtes, at der skabes en balance mellem Christianias byggeri på volden, og det at volden skal være et åbent og rekreativt område. Dette vil ske på baggrund af retningslinjerne i Christianiaudvalgets rapport fra 2004, der dannede baggrund for christianialoven fra 2004. Det drejer sig om i alt 93 større og mindre bygninger, der er vurderet at skulle fjernes på kort- og lang sigt.
Christiania mener også, at der skal tyndes ud i bygningerne på voldanlægget og at den tiltagende ”privatisering” af området skal stoppes. Der skal nu findes en løsning som tilgodeser christianialovens hensigter med voldanlægget og som bevarer det særegne ved Christiania uden at det medfører en øget ”privatisering” af området.

16. Hvorfor er det vigtigt, at en løsning for Christiania er udgiftsneutral for staten?

Staten skal ikke tjene penge på Christianiaområdet. Men staten vil heller ikke poste en masse penge i området uden at kunne være sikret en indtægt, der står nogenlunde mål med udgifterne. De indtægter, som staten forventer at få ved salg af området, herunder eksisterende bygninger og byggeretter, skal anvendes på Christianiaområdet til genopretning af de bevaringsværdige bygninger og reetablering af voldanlægget.
Det er også vigtigt, at en løsning er udgiftsneutral, da det er hensigten i christianialoven, at omdannelsen af Christianiaområdet økonomisk skal hvile i sig selv for staten.

17. Hvad koster Christiania for staten i dag, og betaler christianitterne for at bo på Christiania?

Staten betaler i dag cirka 5 årsværk i Slots- og Ejendomsstyrelsen for at administrere og udmønte christianialoven. Derudover har der i arbejdet med at implementere aftalen af 24. august 2007 været mange eksterne rådgivere involveret til at bistå dette arbejde. Det vurderes, at der er i den forbindelse er brugt 20 mio. kr., afholdt 200 møder og brugt 20.000 arbejdstimer på implementering af den aftale alene. Aftalen som Christiania sagde nej til den 27. juni 2008.

Beboere og erhvervsdrivende på Christianiaområdet, der har fået tildelt en brugstilladelse i henhold til christianialoven, betaler en brugsafgift til Slots- og Ejendomsstyrelsen. Brugsafgiften opkræves for at dække faktiske omkostninger, der er forbundet med statens ejerskab af Christianiaområdet.

I 2008 udgør brugsafgiften til staten 386 kr. pr. måned. Dette svarer til, at hver christianit årligt betaler 4.632 kr. til staten for at bo på Christianiaområdet.

18. Hvorfor gør politiet ikke noget ved hashboderne i Pusher Street?

Politiet patruljerer ofte på Christiania for at forhindre salg af euforiserende stoffer. Politiet fjerner jævnligt hashboderne i Pusher Street. Salget af hash fortsætter desværre på Christiania, selvom hashboderne løbende fjernes af politiet. Politiet har dog registreret et væsentligt mindre salg end tidligere.

19. Hvad er statens forventninger i forhold til den kollektive retssag Christiania har anlagt mod staten?

Sagen Christiania har anlagt mod staten handler om, at Christiania mener, at staten har givet Christiania en tidsubegrænset, uopsigelig kollektiv brugsret til området, subsidiært at statens opsigelse af Christianias kollektive brugsret til Christianiaområdet ikke er gyldig. Staten mener derimod, at eftersom det er staten der ejer området, har staten godt kunnet opsige den aftale, der var indgået med Christiania og som udløb den 1. juli 2004. Aftalen blev opsagt med 1½ års varsel.
Staten mener ikke, at der er givet tilsagn om en evig brugsret til området. Staten forventer derfor, at Østre Landsrets afgørelse vil falde ud til statens fordel.

20. Vil staten forhandle med Christiania efter afgørelsen i retssagen?

Christiania og staten indgik den 24. august 2007 en aftale, som Christiania efter et længere implementeringsforløb sagde nej til den 27. juni 2008. Christiania kom selv med et forslag om en fremtidig model for Christiania den 9. september 2008, som imidlertid var i strid med christianialoven på flere områder og som var underfinansieret.

Efter afgørelsen retssagen vil staten igen indgå i drøftelser med Christiania om en udmøntning af christianialoven om Christianias fremtidige organisations- og ejerformer.

21. Hvornår falder der dom i den kollektive retssag og i retssagerne der behandles i november?

Der forventes at falde dom ultimo maj 2009 for både den kollektive sag og for sagerne, der behandles i slutningen af december.

22. Hvornår behandles de øvrige personlige retssager?

De 723 individuelle christianitter og virksomheder på Christiania, der også i deres personlige retssager mod staten er repræsenteret af advokat Knud Foldschack, får behandlet deres sager medio marts 2009. Påstanden for disse retssager er, at de har ejendomsret til deres bolig. Hvis de ikke får medhold i dette, påstår de blandt andet at have en bestandig brugsret.

Sidst opdateret::  7. marts 2011