500 graner til Nordmandsdalen

16. april 2010

De 500 rødgraner til Nordmandsdalen bliver givet til dronning Margrethe af Fredensborg Kommune i anledning af dronningens 70 års fødselsdag.

Nordmandsdalen blev oprindeligt anlagt i 1764 med 70 skulpturer af norske og færøske bønder som en markering af, at kongen dengang også herskede over Norge. Anlægget blev genskabt for få år siden.

På de historiske planer for Nordmandsdalen har der været en større andel af graner, og Nordmandsdalen er anlagt på den tid, hvor granerne blev indført i Danmark. Mange af træerne er forsvundet af ælde, men med nye rødgraner vil den nordiske stemning blive yderligere understøttet.

Læs mere om Nordmandsdalen her.

Nordmandsdalen - Foto: Slots- og Ejendomsstyrelsen
Nordmandsdalen - Foto: Finn Christoffersen