Forhåndsreservering er nødvendig for større grupper og skoleklasser, der ønsker at besøge Christiansborg Slot.
Særåbninger og en række forskellige omvisningstyper kan arrangeres for grupper - både i og udenfor almindelig åbningstid.
Læs mere om de forskellige omvisninger og priser nedenfor.
Klik her for at bestille omvisning.
De Kongelige Repræsentationslokaler - magt, pragt og kunst
De storslåede sale og gemakker på Christiansborg anvendes af Kongehuset til repræsentative formål. Få fortalt om de imponerende lokalers historie, udsmykning og kunstværker – herunder en kort gennemgang af gobelinerne i Riddersalen. Hør også, hvordan det foregår, når Dronningen holder gallamiddag, nytårskur og audiens på Christiansborg.
Varighed: 50 min. Pris: 2000 kr. for op til 40 deltagere. Deltagere herudover betaler 60 kr. pr. person. Maks. deltagerantal: 50 personer. Udenfor normal åbningstid betales desuden et gebyr på 750 kr. Skoleklasser (op til 30 deltagere): 500 kr.
Riddersalen med Dronningens gobeliner - 1000 års danmarkshistorie på en time
I Riddersalen på Christiansborg hænger Bjørn Nørgaards farvestrålende gobeliner fra 2000 med motiver fra Danmarks historie - det danske erhvervslivs storslåede fødselsdagsgave til Dronning Margrethe. Hør om den unikke gobelinseries tilblivelse og få fortalt om de mange motiver - store som små – der er vist på gobelinerne.
Varighed: 50 min. Pris: 2000 kr. for op til 40 deltagere. Deltagere herudover betaler 60 kr. pr. person. Maks. deltagerantal: 50 personer. Udenfor normal åbningstid betales desuden et gebyr på 750 kr. Skoleklasser (op til 30 deltagere): 500 kr.
Ruinerne under Christiansborg - slot på slot på slot
Under det nuværende Christiansborg ligger de stemningsfulde ruiner af slottets to ældste forgængere. Oplev ruinerne af Biskop Absalons borg fra 1167 og det eventyrlige Københavns Slot, der blev revet ned i 1731. Få også fortalt om Christiansborgs over 800 år lange historie som middelalderborg, kongeslot og magtcentrum, og hør om de utallige fascinerende menneskeskæbner, der er knyttet til ruinerne.
Varighed: 50 min. Pris: 750 kr. + 30 kr. pr. person. Maks. deltagerantal: 30 personer. Skoleklasser (op til 30 deltagere): 500 kr.
Christiansborg Slotskirke - en klassiker i nye klæder
Christiansborg Slotskirke er Kongehusets kirke og et af nyklassicismens mesterværker i Danmark. Få fortalt om kirkens unike arkitektur, den ødelæggende brand i 1992 og den kompromisløse genopbygning efter branden i 1992. Hør også, hvordan det er foregået, når kirken gennem århundreder har dannet rammen om kongelige dåbshandlinger, bryllupper, begravelser – og en enkelt kroning.
Varighed: 50 min. Pris: 1000 kr. Maks. deltagerantal: 50 personer.
I Absalons fodspor - helt, hærfører og herrens hyrde
Absalon er uden tvivl Danmarks mest berømte biskop, der grundlagde København, tog på blodige korstog og tog initiativ til den første Danmarkshistorie. Tag en tur tilbage til middelalderen, hør historien om Københavns grundlægger og se hvilke spor, han har efterladt sig på Slotsholmen i hjertet af København.
Omfatter besøg i Ruinerne under Christiansborg, De Kgl. Repræsentationslokaler og Riddersalen med Bjørn Nørgaards gobeliner. Varighed: 90 min. Pris: 95 kr. pr. person (der betales for min. 25 personer). Skoleklasser (op til 30 deltagere): 800 kr.
I Leonora Christines fodspor - kongedatter, fange og forræderisk heltinde
Leonora Christine blev født til et liv i lukses på magtens tinde og endte med at tilbringe 22 år i et lille fangekammer mellem lus og lopper og fordrukne fangevogtere. Tag en tur tilbage til 1600-tallets Københavns Slot, hør historien om den stolte kongedatter og se hvilke spor, hun har efterladt sig på Slotsholmen i hjertet af København.
Omfatter besøg i Ruinerne under Christiansborg, De Kgl. Repræsentationslokaler og Riddersalen med Bjørn Nørgaards gobeliner. Varighed: 90 min. Pris: 95 kr. pr. person (der betales for min. 25 personer). Skoleklasser (op til 30 deltagere): 800 kr.
I Caroline Mathildes fodspor - galskab, magt, kærlighed og død
Trekantsdramaet mellem den gale konge Christian 7., hans unge dronning Caroline Mathilde og hendes elsker livlægen Struensee er en af danmarkshistoriens mest tragiske kærlighedsdramaer. Tag en tur tilbage til 1700-tallets Christiansborg, hør den spændende historie og oplev noget af Københavns mest imponerende arkitektur.
Omfatter besøg i Christiansborg Slotskirke, De Kgl. Stalde, Teatermuseet i Hofteatret, De Kgl. Repræsentationslokaler og Riddersalen med Bjørn Nørgaards gobeliner. Varighed: 90 min. Pris: 95 kr. pr. person (der betales for min. 25 personer). Skoleklasser (op til 30 deltagere): 800 kr.
I Christian IX's fodspor - fra ukendt prins til Europas svigerfar
Christian 9. blev født som fjern og ukendt slægtning til den danske konge men endte selv som konge af Danmark og fik sine børn gift ind i flere af Europas mægtigste kongehuse. Tag en tur tilbage til 1800-tallets Christiansborg, hør den spændende historie om Europas svigerfar og se de spor, han og hans efterkommere har efterladt sig på Slotsholmen i hjertet af København.
Omfatter besøg i Christiansborg Slotskirke, De Kgl. Stalde, De Kgl. Repræsentationslokaler og Riddersalen med Bjørn Nørgaards gobeliner. Varighed: 90 min. Pris: 95 kr. pr. person (der betales for min. 25 personer). Skoleklasser (op til 30 deltagere): 800 kr.
Folketinget
Læs om muligheden for at bestille gruppeomvisninger i Folketinget på Folketingets hjemmeside eller ring på 33 37 55 00.
Teatermuseet i Hofteatret
Læs om muligheden for at bestille gruppeomvisninger i Teatermuseet på Teatermuseets hjemmeside.
Sidst opdateret:: 3. august 2010