Parforcejagtsystemet og UNESCO verdensarvlisten
Det nordsjællandske parforcejagtlandskab er kommet på den danske tentativliste som kandidat til UNESCO’s verdensarvsliste i kategorien, "Landskaber, der bevidst er planlagt og skabt af mennesker". De steder, der optages på den danske tentativliste er alle kandidater til at få verdensarvsstatus, da det er denne liste UNESCO udvælger fra. Det er Kulturarvsstyrelsen som reviderer den danske tentativliste til UNESCO.
Der optages kun steder, hvis betydning rækker ud over det rent nationale, og som af den internationale verdensarvskomite vurderes at være umistelige for menneskeheden. Enten fordi de udgør unikke bygningsværker, eller afspejler ideer, der har haft væsentlig betydning i kulturhistorien, eller er naturværdier, der udgør et helt særligt samspil mellem natur og mennesker. Det er en forudsætning for at komme på verdensarvslisten, at stedet er optaget på den danske tentativliste.
I begrundelsen for det nordsjællandske parforcejagtlandkskab nævnes bl.a.: "Det er universelt unikt som kulturlandskab, fordi det repræsenterer en kombination af natur- og menneskeskabte værker. Det viser også en udvikling indenfor menneskeskabte samfund under indflydelse af de skiftende – både eksterne og interne – samfundsmæssige, økonomiske og kulturelle kræfter".
Parforcejagt i Danmark – kort fortalt
Som kronprins havde Christian 5. besøgt "Solkongen" Ludvig 14. i Frankrig og deltaget i hans parforcejagt, en jagt, hvor jægere til hest og med hunde forfølger én kronhjort, indtil den ikke kan løbe længere. Hundene holder så hjorten fast, og den fornemste jagtdeltager dræber den med et sværd eller spyd. Undervejs signalerer jægerne med råb og hornsignaler.
I 1670 tog Christian 5. fat på sit eget parforcejagtprojekt og anlagde en dyrehave som gik gennem Boveskov nær Ordrup og Jægersborg Dyrehave samt Jægersborg Hegn nord for København. Han byggede desuden en jagtpavillon, Hubertushuset, som i 1736 blev erstattet af Eremitageslottet, som i dag kan ses i Dyrehaven i Klampenborg.
I 1690’erne lod han alle de nordsjællandske skove dele op i afdelinger adskilt af rette veje eller lysninger, som skar hinanden i regelmæssige stjerner. I stjernerne blev der bygget små høje, og i Store Dyrehave satte man en sten med en kompasrose og kongens navnetræk. Idéen med jagtvejssystemet og stjernerne var, at de jægere, som under jagterne sad på post med friske heste og hunde, kunne følge jagten med øjnene og hurtigt ride til, når de fik signal til det.
Parforcejagten blev nedlagt i 1777, da revolutionstanker, romantik og oplysning gjorde den ressourcekrævende kongejagt umoderne. I 1781 fik Danmark en skovlov, ifølge hvilken skovene skulle hegnes og dyrkes. Parforcejagtvejene var nyttige til arbejdskørsel både i og udenfor skovene og blev bevaret. I 1848 blev enevælden afskaffet, og de kongelige skove blev statslige, men sporene efter enevældens parforcejagt skærer sig stadig igennem dem den dag i dag, og kan særligt opleves under den årlige Hubertusjagt, som har erstattet parforcejagten.
Kilde: Verdensarv – i Danmark og Grønland. Lic. Scient. Jette Baagøe.
Sidst opdateret:: 4. februar 2011
