Fredensborg Slot er regentparrets residens i forårs- og efterårsmånederne, og Kancellihuset er siden 2004 Kronprinsparrets residens på Fredensborg. Det prægtige vidtforgrenede slotsanlæg er opstået trinvis gennem 1700-tallet under medvirken af århundredets bedste danske arkitekter.
Ved afslutningen af Store Nordiske Krig (1709-20) bad Kong Frederik IV sin overgartner Johan Cornelius Krieger bygge et lille sommerslot på en grund han ejede ved østsiden af Esrum Sø. Der lå i forvejen en ladegård, Østrup, som blev revet ned i forbindelse med nyanlægget. Sommerslottet skulle efter barokkens mønster opføres i tæt forbindelse med et haveanlæg.
I årene 1720-26 skabte Krieger et slotskompleks der bestod af et lille hovedslot med kuppel og lanterne og en ottekantet slotsgård, omkranset af enetages fløje til tjenestefolkene, kaldet domestikfløje. Øst for hovedslottet opførte han et Orangeri og det såkaldte Markgrevehus i én etage og mellem dem en slotskirke. Øst for ottekanten anlagde han en staldbygning og mod vest en domestikfløj, kaldet Røde Længe.
Kuppelsalen
Hovedslottets helt centrale rum var kuppelsalen med sine 15 x 15 meter i grundplan og 27 meter til loftet. De overdådige stukarbejder på væggene og i loftet udførtes af C.E. Brenno. I væggene blev der senere, omkring 1760-70, indfældet otte malerier af J.E. Mandelberg med motiver fra Den Trojanske krig. Salen får dagslys fra fem højtsiddende vinduer og to kviste i hver side og en lanterne i kuplens top.
Havesalen fik ligeledes et smukt stukloft. Her blev der opsat et prægtigt loftmaleri af Hendrik Krock. Væggene er udsmykket med venetianske malerier af teatermaleren Jacopo Fabris.
Da hovedslottet og ottekanten stod færdige, blev slottet indviet på Frederik 4.'s 51 års fødselsdag den 11. oktober 1722. Det blev døbt Fredensborg efter den nylige fredsslutning. I de følgende år skete der yderligere tilvækst: En række tjenesteboliger langs den sydlige ankomstallé og en kancellibygning syd for kirken.
Ombygninger og tilføjelser
I årene 1741-44 forhøjede hofbygmester Lauritz de Thurah hovedslottet til to fulde etager og skabte de fire særprægede skorstene omkring kuplen. Hofbygmester Niels Eigtved tilføjede de fire hjørnepavilloner 1753-54. Thurah ombyggede Orangeriet til en opholdsbygning for hofdamerne i 1751, og arkitekterne Fortling og Anthon forhøjede Damebygningen og Markgrevehuset med en etage.
Hofbygmester C.F. Harsdorff forhøjede bygningerne om ottekanten med en etage i 1770'erne og brød en åbning i portfløjen, så hovedaksen fra syd, ad Slotsgade til slottets indgangsportal, blev synliggjort. De to ender af den gennembrudte fløj blev udstyret med klassiske trekantgavle, der næsten gav dem karakter af palæer.
Frederik V og Juliane Marie benyttede med forkærlighed slottet. Efter 1766 fik Juliane Marie Fredensborg som enkesæde. I Christian IX's lange regeringstid fik slottet atter en storhedstid med de såkaldte Fredensborgdage, hvor Europas fyrster samledes på ferieophold. Siden har slottet været regenternes foretrukne slot i foråret og efteråret.
Orangeriet
Den seneste tilføjelse skete i 1995, hvor Slots- og Ejendomsstyrelsen lod arkitekten Søren D. Schmidt opføre et moderne orangeri vest for slottet. Læs mere om Orangeriet på siden om Den Reserverede Have.
Sidst opdateret:: 24. juni 2010
