Frederiksberg Have

Frederiksberg Have blev anlagt i 1700-tallet under Frederik IV. Haveanlægget fungerede som slotshave til Frederiksberg Slot. Stilen var barok, men i dag fremstår haven som et romantisk, landskabeligt anlæg. Dette udtryk fik haven ved omlægningen fra barokhave til romantisk have i 1798-1804 under kong Frederik VI. Den nuværende have er kendetegnet ved de mange slyngede stier og kanaler, samt en varieret og rig bevoksning.

Et rigt fugleliv

Frederiksberg Have byder også på mange andre oplevelser end de havehistoriske. Haven har et meget rigt fugleliv, med en fast bestand af bl.a. fiskehejrer og grågæs, og danner også ramme om en række publikumsaktiviteter - bl.a. bådfart på kanalerne, Sankt Hans bål og sommerunderholdning med musik.

Læs om den oprindelige barokhave her.

Læs om omlægningen til landskabshave her.

Sidst opdateret::  16. marts 2009