I 1621 lå Christian 4.'s Frederiksborg Slot færdigt. Det var et trefløjet slot i tre etager efter fransk anlægsmønster med en lukket lav terrassefløj på den fjerde side. Hovedfløjen mod nord, Kongefløjen, lå allerede færdig i 1604 og i denne fløj, havde kongeparret deres boliger på første sal. Til vestre sidefløj, Kirkefløjen, hørte en prægtig riddersal. Kirkefløjen stod færdig i 1606. Østre sidefløj, Prinsessefløjen, lå færdigbygget i 1608, og året efter lå terrassefløjen klar. Terassefløjen var i én etage på siden ud mod voldgraven var den udsmykket med et galleri med mytologiske figurer i sandsten. Senere fik den åbne arkader ind mod gården og foran broen blev der opstillet to marmorsøjler med skulpturer med motiver af Alexander den Store og Cæsar.
Frederiksborg Slots tårne
I 1600-tallet såvel som i dag prydes Frederiksborg Slot af store og små tårne, der strækker sig mod himlen. Tårnene kan ses på alle de udvendige hjørneraf slottet. Imod slotssøen var der i 1600-tallet to ottekantede pragttårne med etageopdelte spir efter hollandsk forbillede, mens de to tårne imod mellemholmen blot var runddeller i en etage. Kongefløjen havde to trappetårne med svungen kobberafdækning på gårdfacaden.
Kirkefløjen fik et monumentalt, firkantet tårn, der som pragttårn blev ført op over tagrygningen og kronet med et etagespir med obelisker på hjørnerne. Tårnets hjørner blev affasede. En teknik kongen havde set under sit besøg i England i 1606, og som ikke tidligere var set herhjemme.
Hovedslottet fik et appendiks på mellemholmen, der er formet som en vinkel med den ene side langs Kirkefløjen. En portbygning med en løngang hen over voldgraven stod opført i 1616. Den rummede et møntværksted, kaldet Møntporten, og senere Audienshuset.
Sandsten
Møntporten og løngangen adskilte sig fra slottet ved at være helt beklædt med sandsten, hvor de andre slotsbygninger stod i røde mursten. Portalen er den fornemste i hele slotskomplekset med en fritstående søjlerække med figurer. Blandt figurerne ses Mars og Venus, der sikkert symboliserede henholdsvis Christian 4. og hans hustru Kirsten Munk.
Da det vidstrakte slotskompleks lå færdigbygget i 1621 blev Kongefløjen mod slotsgården forsynet med en ganske særlig udsmykning: Et galleri i to etager med mytologiske figurer opstillet imellem marmorsøjler. Det Store Galleri eller Pragtgalleriet blev tegnet af Hans van Steenwinckel den Yngre, og udført på Hendrick de Keysers værksted i Amsterdam. Galleriet blev kendt ude i Europa via et stikværk med Keysers vigtigste værker.
Sidst opdateret:: 10. november 2011
