Barokhaven

Det var Frederik 4., der anlagde barokhaven nord for Frederiksborg Slot. Pragthaven blev anlagt i årene 1720-25 af kongens arkitekt og havekunstner, Johan Cornelius Krieger. Datidens nye barokhaver var karakteristiseret ved en central langsgående hovedakse, som skabte sammenhæng mellem hus, have og landskab. I hovedaksen placerede man en kaskade med vandkanaler, fontæner og springvand. Symmetrisk omkring kaskaden plantede man alléer, bosqueter og et parterre med kongelige monogrammer. Parterret i Frederiksborg Slotshave blev anlagt i buksbom - sådan som Frederik 4.  havde set det på sine rejser til italienske og franske slotshaver.

Haven eksisterede i godt 40 år under Frederik 4., Christian den 6. og Frederik den 5. De sidste rester af kaskadeanlægget blev fjernet under Christian den 7. -sandsynligvis fordi haven var blevet gammeldags og vedligeholdelsen meget kostbar. 

Barokhaven bevares

Som den eneste af kongehusets slotshaver undgik barokhaven ved Frederiksborg Slot at blive omlagt til romantisk landskabshave. Det har formentlig været for vanskeligt og forbundet med store omkostninger at fælde de mange lindealléer og ændre det karakteristiske terrasseformede terræn. Men Frederiksborg Slot fik dog en landskabshave i romantisk stil, som havemoden foreskrev det i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet. Dette skete i Indelukket og Lille Dyrehave vest for barokhaven.

Genskabelsen af barokhaven

Siden 1850 var der et ønske om at bringe den tilvoksede og forfaldne barokhave tilbage til tidligere tiders pragt, men først i 1993 lykkedes det at tilvejebringe det økonomiske fundament. Den 5. juni 1996 blev J.C. Kriegers genskabte barokhave indviet under Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. I parterret har er der plantet 65.000 buksbomplanter og 166 pyramideformede taksplanter. Der er anvendt 375 lindetræer og 7.000 avnbøgplanter til alléer og bosqueter. Kaskadens dæksten består af 500m tilhuggede granitsten. I sommerperioden er kaskaden i drift, og haven viser sig fra sin smukkeste side.