Mål og visioner for Gråsten Slotshave

Det er styrelsens målsætning at bevare Gråsten Slotshave, så den fortsat fremstår som en landskabelig have, hvor plante- og blomsterglæden og foranderlighed i årets løb og fornyelse over årene er centralt. Haven skal fortsat rumme en række forskellige havescenerier, der fremstår med et særegent udtryk og en særlig stemning, så en rundtur i haven vil fortsat byde på mange forskelligartede oplevelser.

Helhed og harmoni

Samtidig med at haven søges bevaret som en historisk have, fungerer den også som ramme for kongefamiliens sommerophold på Gråsten Slot. Haven udvikles derfor også løbende under påvirkning af havens nuværende brugere, der sætter deres præg på haven, ligesom andre har gjort før dem. Bevaringsarbejdet i Gråsten Slotshave sigter dermed på at opnå en helhed og harmoni mellem det havehistoriske og det nutidige.

Sidst opdateret::  7. november 2011