Staudebedets farver

Staudebedet og buskettet i forparken blev omlagt i 2006, og i foråret 2007 er de sidste tilretninger foretaget.

Det omlagte staudebed og busket er planlagt som og skal ses som et hele. Grænsen mellem busket og stauder er tænkt som en ”usynlig” grænse, hvor høje stauder møder lave buske, og buskettet dermed danner en baggrund for stauderne.

Sammensætningen mellem buskene og stauderne er komponeret, så blomstring, bladfarver og vækstformer danner et samlet helhedsudtryk. Det er dermed et lidt anderledes udtryk, der er arbejdet med, end i det forhenværende staudebed. 

Fokus er dog stadig på farveglæde, blomsterrigdom og duftindtryk - noget som det forhenværende staudebed også gav udtryk for. Der er fortsat løg, vinterannuelle og sommerblomster i staudebedet, og der er endvidere opsat nogle bænke, så gæsterne kan sidde og nyde bedet.

 

 

Sidst opdateret::  23. oktober 2009