Det legende Kronborg

I Kronborg fæstningsanlæg er der opstillet 6 kasser med legeredskaber for både voksne og børn

Øvelse i våbenbrug har altid været en del af soldaters hverdag. Men der har også været behov for at udvikle andre færdigheder som styrke, smidighed og samarbejde. Derfor har militæret udviklet en række discipliner og legemsøvelser, der senere har fået betegnelsen idræt, gymnastik, lege og sport.  

Der har været soldater på Kronborg i 600 år. I deres fritid har de bl.a. kunnet spille og lege. Nogle lege har de kendt fra deres opvækst på landet, hvor leg traditionelt indgik i kulturen, både for voksne og børn.  

Gennem legen får besøgende mulighed for at opleve noget af det liv der udspandt sig her, da Kronborg Slot og fæstning var ramme for hundredvis af menneskers hverdag.  I de 6 kasser er der beskrivelse og udstyr til lege, der alle knytter sig til soldaters træning og rekreation.  Hver legekasse har sit eget tema som knytter sig til forskellige discipliner og emner.  

Legekasse 1: Spil og præcisionskast
Legekasse 2: Kamp- og styrkelege
Legekasse 3: Stafet- og tagfatlege
Legekasse 4: Kaste- og kaplege
Legekasse 5: Boldlege
Legekasse 6: Keglebane og familielege  

Nøgler: Nøgle kan lånes i forbindelse med køb af billet i billetsalget. Nøgle afleveres efter brug i billetsalget eller i vagtstuen i Kronværksporten.  

Legene er udviklet i samarbejde med Gerlev Center for Leg og Bevægelseskultur

Sidst opdateret::  14. juli 2010
Sundtoldens Slot