Den ældste del af Nyborg Slot kan med rimelig sikkerhed dateres til omkring år 1200. Det menes dog, at der har ligget en tidligere borg på stedet, anlagt af Valdemar den Store. Borganlægget bestod i sin første skikkelse fra ca. år 1200 af et firkantet tårn mod øst, Krudttårnet, og et ca. 30 m langt beboelseshus, et såkaldt palatium, i to etager mod vest. Bygningerne var forbundet med en 1,5 m tyk ringmur med halvåbne tårne i de fire hjørner. De to af dem ses nu indbygget i slottet. Underste etage af beboelseshuset er i dag en del af kælderen.
Nyborg lå praktisk, midt i landet og ved vandet, så Kong Erik Glipping benyttede borgen som mødested for de såkaldte Danehoffer, møder med rigets mægtigste mænd. Her underskrev Erik Glipping i 1282 sin håndfæstning, landets første forfatning, og her blev marsk Stig Andersen i 1287 dømt fredløs for mordet på Erik Glipping. Det sidste Danehof i Nyborg blev afholdt i 1413, hvorefter de blev forlagt til København, landets nye hovedstad. Salen, hvor møderne blev holdt, Danehofsalen, ses i stueetagen, ved siden af Riddersalen.
Borgen udvides
Sidst i 1400-tallet udvidede Kong Hans borgen, idet han forlængede beboelseshuset hen til ringmuren mod syd og lagde en etage ovenpå, så bygningen fik den højde, den har i dag. Kong Hans boede ofte på borgen, og hans navnkundige søn, Christian 2., blev født her, i 1481; og var for øvrigt nær omkommet her kort tid efter. På borgen havde man en tam abe, der en dag snuppede prinsen i vuggen og smuttede op på taget med ham. Det tog sin tid at få den lokket ned igen med babyen i favnen.
Genopbygning
Borgen blev stærkt beskadiget under Grevens Fejde i 1534-36, men den nye konge, Christian 3., benyttede genopbygningen til at lade sin bygmester Morten Bussert dels skabe landets stærkeste fæstning, dels udvide og indrette borgen til et moderne slot i den nye byggestil, renæssancen. Palatiet blev forlænget helt til den nordre ringmur, og der blev tilføjet et trappetårn, Stranges Tårn, så det var muligt at komme ind på etagerne ad samme indgang.
Under Svenskekrigene 1658-59 blev Nyborg Slot atter svært beskadiget. Byen var besat af svenske tropper, der tømte slottet for indbo. Da svenskerne havde overgivet sig til rigets feltherre Hans Schack på slottet d. 14 november 1659, var det så ødelagt, at det mistede sin status som lejlighedsvis kongebolig. Derefter forfaldt slottet hurtigt. Sidst i 1700-tallet blev sidebygningerne og Stranges Tårn revet ned. En del af murstenene blev genanvendt ved opførelsen af Odense Slot.
Først i begyndelsen af 1900-tallet opstod der forståelse for, at slotsruinerne var en vigtig del af landets kulturarv. I årene 1918-23 forestod kgl. bygningsinspektør Mogens Clemmensen en omfattende restaurering og genopbygning, så det der var tilbage, palatiet og Krudttårnet, kom til at fremstå omtrent i samme skikkelse som midt i 1500-tallet.
Sidst opdateret:: 28. september 2012
