Herkulespavillonen, som er tegnet af C.F. Harsdorff (1735-99), står stadig for enden af kavalergangen, dér hvor Christian 4. opførte sit blå lysthus. I dag fungerer pavillonen som kulturcafé under navnet Café Herkules.
Det Blaae Lysthus
Da Christian 4. i 1606 anlagde Kongens Have, indledte han omgående opførelsen af både lystslottet Rosenborg og en havepavillon, som han kaldte Det Blaae Lysthus.
Ligesom på Rosenborg var der udført skjulte lydkanaler, så kongen og hans gæster kunne høre ”usynlig” musik på 1. sal, mens orkestret sad i etagen under.
Eremitagen
Christian 5. lod Det Blaae Lysthus ombygge i 1671. Lysthuset blev ombygget til en eremitage - det vil sige et sted, hvor kongefamilien kunne spise uden tjenerskabets tilstedeværelse. I underetagen var der indrettet et smukt køkken med hollandske fliser på væggene. Her blev bordet dækket og efterfølgende hejst op på 1. sal igennem en lem.
Omkring 1710, efter opførelsen af Frederiksberg Slot, var Rosenborgs tid som kongebolig stort set forbi. Slottet og haven blev kun lejlighedsvis benyttet af kongefamilien. Eremitagen og havens skulpturer forfaldt gradvist.
I 1772 gennemgik en kommission kritisk alt havens inventar. Blandt de få ting, der blev anset for at være bevaringsværdige var eremitagen og skulpturen, Herkules og Løven, som Frederik 4. havde købt hos den florentinske billedhugger Giovanni Baratta under sit italiensophold 1708-09.
Herkulespavillonen
Eremitagen blev ombygget og Herkulesskulpturen restaureret. En dyb, firkantet niche blev hugget ind i midten af bygningen. Her fik Herkulesskulpturen sin plads mellem to toscanske søjler. I sidepartierne blev der skabt to nicher, hvori Orpheus og Eurydike, to andre figurer, Frederik 4. havde købt hos Baratta, blev anbragt.
Pavillonens benyttelse
Efter ombygningen har der sidst i 1700-tallet, efter at haven var blevet åbnet for offentligheden, været et lille værtshus i pavillonen. I 1810 fik konditor H.C. Firmenich tilladelse til at servere te, punch og lemonade etc. for havens gæster. Svejtsiske sukkerbagere bagte sukkerkringler, og der var servering og lejlighedsvis underholdning på tagterrassen.
Omkring 1840 fik folkelivet i haven et vitamintilskud, da de fra Tivoli kendte Georg Carstensen og komponisten H.C. Lumbye trådte til og forestod underholdningen fra pavillonen.
I 1900-tallet har pavillonen rummet beboelse og haveformanden har blandt andet haft tjenestebolig her. Senere har den været benyttet som depot for en folkedanserforening. I 1999 blev pavillonen indrettet som kulturcafé med café i stueetagen og mulighed for kulturelle aktiviteter på 1. sal.
I anledning af Renæssance 2006 restaurerede forløberen for Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (Slots- og Ejendomsstyrelsen) pavillonen udvendigt
Sidst opdateret:: 10. november 2011
