I 2006 var der fokus på slotsholmen i Kongens Have. Christian 4. var meget interesseret i planter og genskabelsen af sporene fra kongens lysthave har været et af Slotte og Kulturejendommes bidrag til Renæssanceåret 2006. Dette omfattede bl.a. en markering af slotsholmens nordvestlige bastion.
Hvad er en lysthave?
Rosenborg Slot blev oprindelig opført af Christian 4. som et landligt lysthus, men frem til 1624 blev det udbygget til det nederlandske renæssanceslot, som vi kender i dag. På Otho Heyders plan fra 1649, som er den første plan over haven, angives det, at der på slotsholmen har været ”en lille lysthave”.
Ordet lysthave indikerer at anlægget primært har bestået af lystplanter, og at anlægget nok ikke har rummet køkkenhaveelementer. Det har været et anlæg, som Christian 4. har kunnet tage gæster med ud i. En plan fra 1660erne viser lysthavens bede, men det vides ikke, hvad der har været af planter.
I de tidlige renæssancehaver har der ikke været en adskillelse mellem pryd- og nyttebede. Det kommer der i sen-renæssancen, hvor der også kommer mere orden på linier og strukturerende forløb samt symmetri. Der kommer også mønstre i bedene.
Hans Rasmussen Blocks ”Horticultura Danica” (1647), der er den første danske havebog, viser forskellige tegninger af tidens bedformer. Bogen angiver, at det er vigtigt med gentagelse og symmetri i plantningerne. Han tilråder, at bruge samme plante i hjørnerne, så der opstår gentagelse.
Udover bedene ved man, at der har været anvendt en lang række planter, som ikke kan overleve udendørs i det danske klima. Disse planter; laurbær, myrter, figner mv. har været dyrket i baljer, som om vinteren er blevet taget ind i et særligt overvintringshus.
Genskabelse af lysthaven
I genskabelsen af Christian 4.’s lysthave har målet været at markere de bedformer, som med sikkerhed har været i haven. Omkring bedene er udlagt en grusbelægning, så hele anlægget er blevet tilgængeligt. Seks af bedene er dækket med græs, mens den vestligste del af haveanlægget er tilplantet med de planter, som på Christian 4’s tid blev anvendt til lysthaver.
Valg af planter
Udgangspunkt for valget af planter er en planteliste som Otho Sperling udarbejdede i 1642. Otho Sperling var i 1638-1644 ansat som kongelig botaniker og stod for indkøb af planter til Kongens Have. Det er derfor nærliggende at antage at planterne på denne liste også blev anvendt i haven.
Planteplanen er sammensat, så der i det midterste bed er fokus på Christian 4.’s farver – de gule og røde Oldenborgske farver. De omgivende bede er sammensat farvemæssigt, så der er et bed med primært gule og blåblomstrende planter, et med rosa til blåviolette, et med rosa og hvidt, og et med rosa, violet og hvidt.
I begyndelsen af 1600-tallet blev anvendelse af forårsløg yderst populært. Derfor er der i bedene lagt en række forskellige løg som om foråret vil sikre en tidlig blomstring i haven. Der vil være forskellige kejserkroner, vintergæk, samt historiske tulipansorter og narcisser.
Udfor Rosenborg Slot er der sat otte baljer med særlige planter. Baljerne er særligt fremstillet til lysthaven og er malet i Christian 4.’s farver (rød og gul). Planterne til baljerne er valgt ud fra Sperlings liste fra 1642.
Afstand mellem planterne
Ud fra litteraturen ved vi, at der har været en større afstand mellem planterne, end den vi typisk arbejder med i dag. På Christian 4.’s tid ville man ville se den enkelte plante udvikle sig og også gerne den bare jord. Løg og knoldvækster har oprindeligt været lagt udkanten af bedene eller helt for sig. Plantenavnene kan ses på skilte i bedene.
Sidst opdateret:: 10. november 2011
