De fleste af de små pavilloner langs havens afgrænsning mod Gothersgade og Kronprinsessegade er opført i nyklassicistisk stil i 1804-06 af Københavns daværende stadsbygmester, arkitekten Peter Meyn. De fleste pavilloner er lejet ud til butiksformål.
Udlejning
Hvis du ønsker at blive skrevet op til at leje en pavillon, kan du sende en skriftlig ansøgning, hvor du forklarer, hvilket salg eller hvilken aktivitet, pavillonen skal bruges til. Overordnet gælder følgende retningslinjer som udvælgelseskriterier:
- Pavillonens formål skal være forenelig med stedets særlige historiske atmosfære
- Pavillonerne skal så vidt muligt lejes ud til forskellige formål/butikstyper
- Pavillonerne skal være publikumsorienterede, fx således at der foregår salg fra pavillonen. Pavillonen kan evt. anvendes til værksted eller atelier med salg af de varer, der fremstilles i pavillonen. Virksomhed og sortiment fastlægges i lejekontrakten.
- Pavillonen skal have faste åbningstider, minimum 20 timer om ugen.
Sidst opdateret:: 19. februar 2009