Ringrendingssøjlerne

De to høje granitsøjler med en kobberkugle på toppen har været brugt ved ringrenden, dvs. en ringridningsbane. Der var så spændt en snor med en ring ud imellem dem.Deres alder er uvis, men de er sikkert fra Christian 4.s tid (1588-1648).

Omkring år 1700 stod søjlerne med forgyldte kugler på arealet med den nuværende eksercerplads, men blev senere flyttet til Kavalergangen. Ved havens omlægning i 1823-27 blev søjlerne kasseret og opmagasineret i Civiletatens Materialgård i Frederiksholms Kanal, men allerede i 1842 kom de tilbage til Kongens Have. Formentlig er søjlernes underdele blevet fornyet i 1870erne eller 1880erne.

Sidst opdateret::  24. marts 2009
Foto. Slots- og Ejendomsstyrelsen. Ringredningsoejlerne2