Sønderborg Slot blev med stor sandsynlighed grundlagt af Valdemar den Store omkring 1160 som et fæstningstårn som værn mod vendiske angreb. Tårnet blev efterhånden suppleret med en ringmur til et fæstningsanlæg. Omkring 1350 blev fæstningen væsentligt udvidet med et tårn, Blåtårn, og med vældige ringmure. Både kong Hans og hans søn Christian II udbyggede Sønderborg og gjorde den til en af landets stærkeste borge.
I 1532 blev den landflygtige Christian II lokket i baghold og holdt som fange på borgen i 17 år. Ifølge overleveringen i Blåtårn, men i virkeligheden kunne han bevæge sig frit inden for ringmuren og efterhånden også deltage i jagter (under opsyn) på Als.
Renæssanceslot
I 1549-57 lod Christian III sin bygmester Hercules von Oberberg borgen modernisere og udvide med tre fløje således, at den fremstod som et moderne renæssanceslot. Efter Christian III's død i 1559 indrettede Hercules von Oberberg det enestående slotskapel i 1568-70 for enkedronning Dorothea. Efter Dorotheas død kom slottet i de sønderjyske hertugers besiddelse indtil 1667, hvor det blev et dansk len og herefter stort set stod ubenyttet hen indtil 1718.
Fra barokslot til pakhus
I 1718-26 lod Frederik IV slottet ombygge til barokslot ved den fhv. generalbygmester Wilhelm von Platen, der nu var amtmand i Sønderborg. Etagerne blev gjort lige høje og der kom nye tage og nye vinduer, placeret på række og i ensartet rytme. Platen præsterede her et i alle måder imponerende resultat for en beskeden byggesum gennem en meget dygtig planlægning af byggearbejder, materialeindkøb og -forbrug.
I 1755 blev Blåtårn revet ned, og i 1764 overgik slottet atter til de sønderjyske hertuger og blev nu lejet ud som pakhus. Efter krigen i 1864 blev slottet tysk ejendom og tjente som kaserne indtil genforeningen 1920.
Restaurering og museumsdrift
Den sidste sønderjyske hertug, Ernst Günther, lod Sønderborg Amts Museum rykke ind i dele af slottet i 1920. Den danske stat erhvervede slottet i 1921 og lod flere institutioner benytte det under hensyntagen til det ekspanderende museum, der efterhånden helt overtog brugen af slottets lokaler.
De kgl. bygningsinspektører Peter Koch og Jørgen Stærmose foretog en gennemgribende restaurering af slottet i 1964-73. Slottet blev stort set ført tilbage til udseendet fra 1726, bl.a. blev kasernetidens vinduer udskiftet med "masker", dvs. vinduer med brede plankerammer som i Platens slot.
Sidst opdateret:: 8. november 2011
