Sorgenfri Slotshaves naturprægede anlæg adskiller sig milevidt fra den stringente barokhave, som Carl Ahlefeldt lod anlægge i 1706. I denne have var der anlagt kvadratiske parterrebede symmetrisk ud fra slottets midte, sådan som man i dag kan iagttage det i den genskabte barokhave ved Frederiksborg Slot. I Sorgenfri blev bedene tillige klippet som kugler, kegler, pyramider, skakfigurer m.m., og der blev anbragt statuer, buster og urner i det firkantede stinet. Det eneste, som i dag er tilbage fra denne tid, er den lange hovedakse, som strækker sig fra Sorgenfri Slot tværs over Kongevejen.
Romantisk landskabshave
I 1791-94 lod Arveprins Frederik haven omlægge til romantisk landskabshave i engelsk stil, med en glidende overgang til den omgivende skov. Men selvom terrænet ligner vild natur, er det alt sammen - som i alle romantiske landskabshaver - nøje planlagt. Det eneste element i haven, som naturen har dikteret, er Mølleåen.
En spadseretur i den historiske have
Begynder man i nord og følger stien langs Mølleåens vestlige bred, passerer man flere små bygningsværker, som alle stammer fra tiden omkring Arveprins Frederiks omlægning af haven. Først støder man på Dronningekilden, hvor "kildekonen" frem til begyndelsen af 1900-tallet solgte likør, som havens gæster efter temperament kunne iblande frisk kildevand.
Fortsætter man langs åen, kan man tage en kort afstikker til Grotten, som er bygget af store utilhuggede sten. Længere nede går vejen forbi Hvide Bro, som fører over til området øst for åen.
Fortsætter man i stedet ligeud, når man til en mindebænk i en stenniche. Den er rejst for digteren Viggo Stuckenberg, hvis kærlighedsdigt er mejslet i stenen.
Schweizerhuset
I slotshavens sydende finder man mellem træerne den lille bindingsværkshytte, Schweizerhuset, som er tegnet af Nicolai Abildgaard. Huset var oprindelig dækket af hvidt puds, da bindingsværk dengang ikke regnedes for fint. Det har dannet rammen om mange små kongelige sammenkomster, og i en periode gav Dronning Caroline Amalie husly til forældreløse børn i huset.
Dansebakken og Norske Huset
På den anden side af Kongevejen ligger Norske Skoven. Her finder man Dansebakken, der er en gammel gravhøj, hvor Arveprins Frederik lod etablere en festplads for borgerskabet – og Norske Huset fra 1809, der ligesom Schweizerhuset er tegnet af Nicolai Abildgaard, men til Prins Christian Frederik (senere Christian 8.).
De mange historiske elementer i haven er et typisk romantisk stiltræk, som også kendes fra Frederiksberg Have.
Sidst opdateret:: 8. november 2011
