Christian 8.s Palæ

Christian 8.s Palæ, eller Levetzaus Palæ, blev bygget for gehejmekonferensråd Christian Frederik Levetzau i 1750-60. Efter hofbygmester Niels Eigtveds død i 1754 fuldførte Lauritz de Thurah loyalt byggeriet. Det færdige palæ var i kvalitet ikke helt på højde med Moltkes Palæ (Christian 7.s Palæ). De økonomiske midler var nok heller ikke helt så rigelige. Levetzau døde i 1756, men palæet blev i familiens eje indtil 1794.

Modernisering i empirestil

Efter Christiansborg Slots brand i 1794 købte arveprins Frederik palæet. Han lod maleren og arkitekten Nicolai Abildgaard modernisere det i den nye empirestil. Da arveprinsen døde i 1805, overtog sønnen, prins Christian Frederik, både palæ og arkitekt. Abildgaard døde imidlertid i 1809, og nyindretningen gik i stå.

I 1839 blev prins Christian Frederik konge under navnet Christian 8., og palæet kaldtes herefter Christian 8.s Palæ.

Christian 8. døde i 1848 og enkedronningen i 1881. Fra 1885 benyttede Udenrigsministeriet en del af palæet. I 1898 blev det indrettet som residens for kronprins Christian (10.) og prinsesse Alexandrine, og efter Christian 10.s død i 1947 blev palæet stillet til rådighed for arveprins Knud.

Hovedrestaurering

I 1980'erne indledte Slots- og Ejendomsstyrelsen en tiltrængt hovedrestaurering af palæet. Der blev bl.a. indrettet bolig og repræsentationslokaler for Kronprins Frederik. Der blev også indrettet depot for Dronningens Håndbibliotek og museum for den glücksborgske kongeslægt, Amalienborgmuseet.

Kronprins Frederik benytter i dag stadig palæet som bolig og til repræsentative formål.